Vi vil gerne samarbejde over sogne- og landsbygrænser for at styrke livet på landet, her hvor vi bor. Vi tror, at vi kan stå stærkere ved at gå sammen med andre landsbyer end ved at stå alene. Det gælder både fritids- og kulturliv, butikker, infrastruktur, institutioner og erhvervsliv.

Uddel eventuelt informationsmateriale om landsbyklynger.

Jeg er engageret i landsbyklyngen fordi … ? (se dialogkortet: Hvad er en landsbyklynge, og hvorfor vil vi have en) 

Medbring et printet kort over området, eventuel fra sogn.dk eller fra kortforsyningen.dk, som kan vise hvor mange landsbyer, der er med i landsbyklyngen. 

Sæt gang i en dialog med udgangspunkt i de tre følgende spørgsmål. Det er vigtigt, at dialogen foregår som en udveksling mellem jer og dem, som I taler med.

a) Hvad er vores/jeres landsby kendt for?
At landsbyer går sammen i en landsbyklynge betyder ikke, at de alle skal være ens og fælles om alt. Hver landsby har sit eget særkende i forhold til natur, infrastruktur, erhverv, foreninger og med ildsjæle, der interesserer sig for noget bestemt. Med landsbyklyngen ønsker vi at lære om hinandens særlige kendetegn og bevare denne mangfoldighed i klyngen. Samtidig ønsker vi at finde områder, som vi kan dele og være fælles om. Hvilke aktiviteter er bedst egnede til vores eget lokalområde?

b) Hvad vil vi gerne dele?
Meget, som kommer alle i landsbyklyngen til gavn, kan deles. For eksempel vil de fleste gerne dele information om, hvad der sker i deres landsby, så endnu flere kan få gavn af alle de forskellige tilbud og arrangementer. Det indebærer, at der er en fælles hjemmeside, Facebook-side, pjece eller lignende, hvor man kan få overblik over alle aktiviteterne i klyngeområdet. Et andet behov kunne være at de, som er glade for at vandre, går sammen på tværs af klyngen og deler deres vandreruter og -ture.

Hvilke aktiviteter vil vi gerne invitere gæster udefra til? 

c) Hvad kan vi være fælles om?
En måde at skabe noget, I kan være fælles om, kan være at arbejde med en fælles vision. Det kan for eksempel være at gøre landsbyerne attraktive for bosætning. At skabe et miljø, som tiltrækker flere kreative iværksættere i området. Eller at området opnår en grøn profil.

I kan også arbejde med at finde ud af, hvad de forskellige landsbyer har til fælles ved at lære hinanden bedre at kende. For eksempel at der er fire vinterbadegrupper, som alle ønsker sig en sauna. Ved at gå sammen, kan I integrere flere af jeres ønsker i landsbyklyngen og opnå større gennemslagskræft hos fondene.

Hvilke aktiviteter vil vi gerne lave sammen med andre? (og med hvem?)

Hvad er næste skridt?

På mødet skal I blive enige om, hvad der nu skal ske.

I gang med det samme
Nogle af deltagerne på mødet har måske lyst til at gå i gang med arbejdet med landsbyklyngen med det samme. Dem kan I invitere med i fokus-, kommunikations- eller involveringsgruppen. Det kan også være, at de er optagede af et bestemt område, som kan blive til en projektgruppe.

Opbakning fra baglandet
Andre vil måske hjem og fortælle om landsbyklyngen til deres bagland, inden de melder tilbage. I kan aftale, at de kontakter jer, så I eventuelt kan besøge deres forening eller projekt og dermed få lov til at fortælle om landsbyklyngen til endnu flere frivillige.

Lokale borgermøder
Det kan også være, at nogle er klar til at invitere til et borgermøde i deres landsby. Det er oplagt, at de inviterer og stiller lokaler og forplejning til rådighed. Så kan I eventuelt lave oplægget, eller I kan gøre det sammen. Under alle omstændigheder er det en god ide, at en eller flere af de kendte og frivillige fra landsbyen er engageret i borgermødet, eventuelt ved at byde velkommen. På borgermødet kan I eventuelt gentage trinene i denne øvelse med en større forsamling.