Rollen som kommunal aktør
Landsbyklynger fungerer som en innovativ model til borgerdreven udvikling i landdistrikterne. Denne tekst samler de gode råd til kommunerne.
Der er ved at ske en kulturændring på landet. 1,2 millioner mennesker bor i dag i de danske landsbyer, og der er masser af liv og frivillige ildsjæle i de små lokalområder. Borgernes engagement udgør et kæmpestort potentiale for kommunerne, og i de seneste år har flere kommuner fået øjnene op for landsbyklynger som en konkret metode til at samarbejde med borgerne om udvikling af landdistrikter.
Landsbyklynger som metode er blevet afprøvet de sidste fire år, og resultatet af kampagnen, som er støttet af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden, er 29 landsbyklynger, som viser nye veje til udvikling i landdistrikterne. Konceptet har fået stor mediedækning og landspolitisk interesse – og er ikke mindst interessant i dag, hvor det er blevet et lovkrav for alle kommuner at arbejde strategisk med udvikling af landsbyer.
Din kommune kan blive en del af et større nationalt netværk på tværs af kommuner og få gavn af den viden og erfaring, der findes fra 29 klynger i hele landet – et netværk, der repræsenterer 25 kommuner og 120.000 borgere.
”Landsbyklyngerne er et interessant koncept og en konkret metode, som passer til de politiske ambitioner om at arbejde med kommunernes landområder.”
Effektiv model til landsbyudvikling
Landsbyklynger er en model til, hvordan kommuner og borgere i fællesskab kan udvikle lokalområder og styrke det gode liv på landet.
I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt socialt fællesskab, hvor borgerne samles om alt fra institutioner og foreninger til haller og rekreative tilbud. På den måde gør landsbyerne brug af nærheden i de små samfund og af hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen.
Erfaringen fra kampagnen Landsbyklynger er, at metoden er med til at skabe stærke lokalsamfund og nye fællesskaber. Landsbyklyngernes løse rammer og netværksstruktur har vist sig at kunne bringe nye og andre typer af frivillige i spil end dem, der traditionelt engagerer sig i foreninger, landsbyråd og andre etablerede organisationer. Det kan være landsbyens håndværker, der træ- der til, når der skal bygges planteklasser, kommunikationsmedarbejderen, der hjælper med Facebook, og revisoren, der hjælper med et budget. Med landsbyklynger begynder nye typer borgere at engagere sig i lokalområdets udvikling.
De deltagende kommuner fortæller, at klynge- samarbejdet har fremmet landdistriktsudviklingen i deres kommune og har styrket samarbejdet mellem kommune og borgere. Forventningen er også, at samarbejdet over tid kan nedsætte kommunale udgifter til service og drift.
”Landsbyklynger har sat landsbyerne på det politiske landkort. Det er lokalpolitik nu, men det har også landspolitisk opmærksomhed.”
Gevinster for hele kommunen
Klyngesamarbejdet kræver engagement og ressourcer fra kommunens side – dog ikke nødvendigvis flere ressourcer. Erfaringen viser også, at indsatsen kan svare sig. Nogle af de mange gevinster for kommunen er:
Bedre faciliteter og øget livskvalitet
Landsbyklyngerne skaber først og fremmest konkrete forbedringer og øget livskvalitet i lands- byerne med stor betydning for fastholdelse af borgere. Fælles faciliteter, infrastruktur og kulturelle tilbud styrker lokalsamfundet og understøtter det gode og aktive liv på landet. Det betyder desuden en lavere samlet driftsbyrde for kommunen, når aktiviteter samles på færre matrikler, og når flere frivillige ressourcer.
Stærkere civilsamfund og lokalt engagement
Gennem samarbejdet får borgerne større forståelse for kommunale arbejdsgange, og frivillige aktører oplever, hvordan de ved at stå sammen har langt større indflydelse på kommunens beslutninger. Klyngerne involverer også nye brugergrupper – ikke kun de etablerede foreninger. Samarbejdet i klyngerne skaber handlekraftige fællesskaber og god energi i lokalsamfundene og kan bidrage positivt til en bosætnings strategi.
Overblik over lokale ressourcer
Med landsbyklynger får kommunen bedre kendskab til de lokale ressourcer, ønsker og behov og dermed inspiration til det kommunale udviklingsarbejde. En del af arbejdet handler nemlig om at kortlægge områdets potentialer: mødesteder, aktiviteter og fælles mål.
Bedre dialog med borgerne
Klyngens fælles organisering giver kommunen én samlet indgang til dialog med flere landsbyer. Det letter dialogen og øger den gensidige tillid og respekt mellem kommune og borgere.
”Borgerne begynder at tænke ud over egen landsby. De bliver opmærksomme på, at de har noget til fælles, og at de står stærkere, hvis de står sammen.”
En konstruktiv medspiller
Gode råd til dig som kommunal kontaktperson:
- Giv ansvaret for og ejerskabet over klyngen til borgerne i klyngen
- Vær til rådighed, vejled, tag del, og skab gode relationer og tillid. Motivér de frivillige i klyngen, og hjælp dem med at skabe en klar vision for deres idé.
- Forklar de frivillige om kommunale politikker, puljer og arbejdsgange – f.eks. i forbindelse med budgetforhandlinger – så borgerne får en bedre forståelse af kommunen og jeres
- Fungér som brobygger: Når borgerne efter- spøger viden om f.eks. stisystemer og fred- ninger, kan du formidle kontakten til den rette kollega.
- Giv hjælp til selvhjælp. Hvis borgerne skal lave en pressemeddelelse, kan I hjælpe med at skrive den – eller I kan lave en aften for frivillige, hvor I lærer dem at skrive
”Man kan ikke bestemme sig for, at nu vil vi arbejde med landsbyklynger – det skal være en bottom up-proces. Men man kan sætte det op som et tilbud. Gør det klart, at kommunen er villig. Så henvender borgerne sig.”
Drivkraft og gejst udefra
Erfaringen siger, at en ekstern, uvildig konsulent er afgørende for at sikre fremdrift og retning på projektet. En god proceskonsulent, der har dedikeret tid til projektet, kan både skabe gejst og skære igennem. Kommunen kan hjælpe ved at finansiere den eksterne rådgiver.
- Få ekstern rådgivning til klyngernes dannelse og etablering
Inspirerende tilbud
En landsbyklynge opstår, når borgere i forskellige landsbyer selv finder sammen om at dele f.eks. en idrætshal eller et forsamlingshus eller om at mødes i en fælles strikke-, løbe- eller fodbold- klub. Kommunen kan dermed ikke selv starte en ny landsbyklynge, men kan præsentere det som et tilbud, som borgerne selv skal arbejde med.
Du kan som kommunal embedsmand bidrage til, at der opstår nye landsbyklynger, ved at hjælpe kolleger og borgere med at opdage landsbyklynger som metode.
- Informér om og inspirér til landsbyklynger in- ternt i kommunen, f.eks. via informationsmøder for lokalråd eller studieture til
- Afklar internt, hvordan I vil støtte nye landsby- klynger – f.eks. ved at afsætte penge til en eks- tern rådgiver – og fortæl borgerne om
Et typisk forløb
Det kræver tid, tålmodighed og tilstedeværelse at etablere en landsbyklynge – men jo mere kommunen investerer, jo længere kan klyngen nå, og jo flere fordele får kommunen på sigt.
I kampagnen Landsbyklynger har det typisk taget omkring 18 måneder og fem faser at etablere en landsbyklynge. Kommunen har været med hele vejen sammen med en ekstern konsulent.
I fremtidige indsatser for landsbyklynger vil lands- byerne og kommunen kunne arbejde sig gennem alle fem faser eller plukke de dele og elementer ud, der bedst kan skubbe samarbejdet i den nye klynge fremad. Processen vil afhænge af borgernes parathed, området og geografien.
Forvent i udgangspunktet, at den gennemsnitlige arbejdstid for den kommunale kontaktperson er 5-10 timer om måneden, i den periode landsbyklyngen etableres. Derefter behøver klyngen ikke større opmærksomhed end de øvrige landsbyer i kommunen. Kommunen kan omvendt spare tid i forhold til tidligere, fordi kommunen nu har dialog med én samlet landsbyklynge i stedet for mange forskellige landsbyer.
I kampagnen kostede det omkring 400.000 kroner at etablere en landsbyklynge, men mindre kan også gøre det. Midlerne er primært gået til den eksterne proceskonsulent og derudover til bl.a. kortlægning og analyser af lokalområdet.
"Man skal være bevidst om, at det kræver nye og anderledes ressourcer – ikke nødvendigvis flere ressourcer.”
Kampagnen Landsbyklynger
- Forundersøgelsen Landsbyklynger som Bæredygtig Udviklingsstrategi – Muligheder, Barrierer og Parametre blev indledt i 2015 og afdækkede eksisterende landsbyklynger samt muligheder og barrierer i arbejdet med landsbyklynger.
- Fem pilotprojekter blev gennemført i 2015- 2017 i henholdsvis Syddjurs, Faaborg- Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Vordingborg og Hjørring Kommuner.
- Kampagnen Landsbyklynger består af 24 landsbyklynger og løber til udgangen af 2019 – i alt 18 måneder.
Hvad er en Landsbyklynge
- En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål.
Det opnår kommunen helt konkret
- én direkte kontakt til borgerne på tværs af landsbyer.
- flere og mere engagerede og kompetente frivillige – også fra nye brugergrupper.
- en kortlægning af alle områdets potentialer: mødesteder, aktiviteter og fælles mål.
- løbende relevant kommunikation om egnen både internt og eksternt.
- en strategiplan for udvikling på egnen.
En god kommunal kontaktperson...
- har indblik i landdistriktsområdet og i kommunens arbejdsgange og netværk på tværs af fagområder.
- er dygtig til projektledelse, proces og koordinering.
- kan støtte frivillige, danne relationer, lytte og bidrage med viden og inspiration – uden at styre processen.
Bliv en del af udviklingen
- Hvis landsbyerne skal overleve, er det nødvendigt at se ud over byskilte. Lovændringen af 1. januar 2019 pålægger kommunerne at arbejde strategisk med udvikling af landsbyer, og frivilligressourcer er i den forbindelse uvurderlige.
- Landsbyklyngerne har bevist deres værd som en model til samarbejde mellem borgere og kommune. Modellen har udviklet sig fra en hypotese og en idé til et egentligt, konkret værktøj, der kan bruges som en katalysator for udvikling på en egn.
- Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan bidrage til en ny udvikling i din kommune, kan du kontakte Sekretariat for landsbyklynger.
