Sekretariat for Landsbyklynger
Vi er klar til at hjælpe, hvis I vil i gang med at etablere en landsbyklynge.
Sekretariatet er placeret hos DGI Lokaludvikling i Vingsted og har siden 2015 fungeret som samlingspunkt for klyngernes arbejde.
Fremadrettet vil sekretariatet også bidrage med viden og sparring for dem, der har behov.
Vores viden og erfaring bygger på:
- Etablering og udvikling af 29 landsbyklynger i 23 kommuner
- Samarbejde med 29 styregrupper og et stort antal frivillige
- Samarbejde med 22 konsulenter, der har bidraget lokalt
- Viden – både på lokalt og nationalt niveau fra spørgeskemaundersøgelser om livet i landsbyklyngerne. En undersøgelse med svar fra mere end 21.000 respondenter. Undersøgelsen er den hidtil største undersøgelse af lokalsamfundenes behov og motivation for samarbejde.
Kampagnen Landsbyklynger slutter med udgangen af 2019, men de fleste klynger fortsætter det gode arbejde, efter projektet er slut, og konsulenten er kørt hjem.
Sekretariatet fortsætter med at understøtte arbejdet, og vi byder alle andre klynger ind i fællesskabet og vidensdelingen.
Du er velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål og brug for et godt råd i forbindelse med arbejdet med landsbyklyngen.
Ydelser og produkter
Vi tilbyder en række ydelser og produkter. For eksempel:
- Konsulentbesøg i jeres klynge
- Udtræk af data og analyseopgaver
- Kommunikationsplatform
- Borgerinddragelse
- Adgang til konferencer og andre arrangementer
Projekter og aktiviteter
Sekretariatet er samlingspunkt for en række tiltag og projekter.
Ønsker jeres forening, organisation eller kommune at igangsætte et initiativ, deltager vi fra Sekretariat for Landsbyklynger gerne som sparringspartner eller med koordinering af aktiviteten.
Bliv en del af fællesskabet
Sekretariat for landsbyklynger inviterer alle klynger til at deltage i fællesskabet.
Sammen bliver vi stærkere, og landsbyklynger kan med fordel lære af hinandens erfaringer.
Hvad kræver det?
For at komme med skal I lave en tekst, som beskriver jeres klynge. Derefter vil I få en side her på landsbyklynger.dk.
Herefter har I gratis adgang til den viden og de værktøjer, som sekretariatet er i besiddelse af.
Kontakt
Du er velkommen til at skrive til os på sekretariat@landsbyklynger.dk
Se nye projekter
Mødestedet og Unge i Landsbyklynger er nogle af de nye projekter, som støtter fortsat udvikling i landsbyklynger.