Som noget nyt fra pilotprojekt Landsbyklynger gennemføres i landsbyklyngekampagnen nu en nulpunktsmåling. Den måler styregruppemedlemmernes forventninger til og ambitioner for etableringen af en landsbyklynge. De første tre nulpunktsmålinger er nu gennemført.
Formålet med nulpunktsmålingerne er finde frem til styregruppemedlemmernes udgangspunkt for at danne en landsbyklynge. Spørgsmålene handler om deres tilknytning til lokalområdet, tro på fremtiden og syn på forandringer. Ligeledes bliver de spurgt ind til deres forventninger til forløbet. Spørgsmålene sætter forhåbentligt gang i nogle overvejelser, som de senere kan bruge i styregruppearbejdet.
Nulpunktsmålingen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der besvares individuelt. I etableringen af landsbyklyngerne arbejdes der med fokusområderne organisering, kommunikation, borgerinvolvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud. Derfor bliver styregruppemedlemmerne bl.a. bedt om at vurdere en række udsagn, som knytter sig til disse fokusområder. Resultaterne af nulpunktsmålingen bliver koblet til den afsluttende evaluering sidst i forløbet. På den måde kan det ved projektets afslutning vurderes, i hvilket omfang styregruppemedlemmerne har flyttet sig.
Ligeledes benyttes nulpunktsmålingen til at fortælle proceskonsulenterne hvilken gruppe af mennesker, der sidder i styregruppen. Eksempelvis bliver de spurgt til deres erfaringer med at arbejde langsigtet og i samarbejde med kommunen. På den måde kan proceskonsulenterne få en viden om de ressourcer, erfaringer og kompetencer, der er i styregruppen. Ligeledes danner nulpunktsmålingen grundlag for den mundtlige forventningsafstemning, som proceskonsulenten, den kommunale repræsentant og styregruppemedlemmerne har med hinanden indledningsvist i forløbet.
