Når strategien er realiseret
En sommerdag sidst i juni var en repræsentant fra Sekretariat for landsbyklynger inviteret til Landsbyen de 7 Sogne. Landsbyklyngen blev etableret i 2012 og har nu realiseret den strategi, de fastlagde i starten af samarbejdet. Det var en dag med en masse læring og gode eksempler, som vi gerne vil dele. Derfor har vi bedt den frivillige projektkoordinator Poul Erik Olsen fra Landsbyen de 7 Sogne skrive et indlæg.
Kort fortalt om Landsbyen de 7 Sogne
I 2012 lukkede vores landsbyskole, og vores landsbyer var truet af fraflytning. Vi dannede en landsbyklynge og har nu vendt den negative udvikling. Løsningen for os kom nedefra.
I efteråret 2012 lukkede Morsø Kommune vores områdes næstsidste kommunale institution – områdets skole. Tilbage stod kun det kommunale ældrecenter. Derudover var vi ramt af de typiske problemer i et landdistriktsområde: fraflytning, og truede indkøbs- og jobmuligheder.
Med inspiration fra landdistriktsforsker Jørgen Møller, AAUC tog vi derfor initiativ til oprettelsen af Landsbyen de 7 Sogne. Landsbyklyngen består af syv større og mindre landsbyer (og syv sogne) på Sydvestmors organiseret i fire beboerforeninger. Målet med klyngen var at styrke området, så vi kunne fungere som én samlet landsby, fremfor at vi forsatte som “konkurrerende” landsbyer.
Der blev afholdt borgermøder og lavet en strategiplan for den fælles udvikling af området.
Området består i dag i høj grad som den planlagte samlede landsby med gode faciliteter og kvaliteter. Nogle faciliteter er lukket og evt. nedrevet og nye er opbygget. Der er i dag en fælles identitet, som beboer i Landsbyen de 7 Sogne og en høj grad af stolthed.
Som noget af det første lykkedes det os at vække vores stærkt nødlidende friskole til live i nybyggede lokaler og i den forløbne tid er der aktiveret omkring 17 millioner kroner til etablering og udbygning af faciliteter.
Vi har nu næsten ingen liggetid på vores boliger til salg og har masser af job-, skole og pasningsmuligheder samt en købmand med et solidt kundeunderlag. De lokale unge vender tilbage og slår sig ned her igen. Faldet i indbyggere er stagneret og fødselsraten er væsentligt større end gennemsnittet for Morsø Kommune.
Løsningerne skal komme nedefra
Hvordan er det så lykkedes for os at vende udviklingen for vores landsbyer?
Det vigtigste er, at vi grundlæggende har haft en bottom-up tilgang til hele projektet. Det betyder, at alle de betydende indgreb er sket efter forudgående borgermøder, hvor forslag er opstået, diskuteret og tiltrådt. Det har været en forudsætning i vores arbejde, at der ikke blev iværksat nye initiativer, uden at de havde rod i en samtale på et borgermøde.
Helt konkret har den koordinerende udvikling af området været fastsat i en styregruppe med repræsentanter fra de fire beboerforeninger. I styregruppen har vi også medtaget øvrige borgere efter behov eller ønske.
Derudover har vi haft en projektkoordinator udefra, som ikke har haft nogen tilknytning til de enkelte landsbyers særlige egeninteresse. Projektkoordinatoren har bidraget med at kunne løfte blikket og komme med objektive vurderinger i de svære spørgsmål, hvor de lokale beboere føler en særligt tilknytning til det, der diskuteres.
Vi er blevet spurgt af kommunale forvaltninger om, hvordan kommunerne kunne tage initiativ til dannelse af landsbyklynger. Vi har hver gang svaret, at kommunerne ikke kan tage sådanne initiativer, men at de alene kan være understøttende, når sådanne initiativer opstår.
Nogle projekteksempler:
Næssundfærgen
I februar 2015 nedlagde Morsø og Thisted kommuner at færgeforbindelsen mellem Mors og Sydthy – Næssundfærgen. Engagerede frivillige stiftede foreningen Næssundfærgens Venner, og overtog færgen vederlagsfrit fra Morsø Kommune. Færgen blev erklæret bevaringsværdig, som Limfjordens sidste sejlende træfærge, og med fondsstøtte og støtte fra Skibsbevaringsfonden blev færgen klargjort til fornyet drift, som igangsattes sommeren 2016. Det har vist sig muligt at gennemføre fuld drift af færgen hele året på alle ugens dage. Driften varetages af få ansatte og en række frivillige. Kommunen har i budget 2018 og overslagsårene afsat et årligt tilskud til færgedriften på 600.000 kr. – og en vigtig del af områdets infrastruktur er genoprettet.
Karby Kuber
Den tidligere Karby Skole blev en del af Lokale- og Anlægsfondens indsatsområde omkring anvendelse af nedlagte skoler. Frivillige istandsatte og ombyggede en del af skolen og i den nærmeste tid afsluttes bygningen af selve kuberne som et led i renoveringen af den sidste del af skolebygningen.
Karby Kuber, skal ud over at være lokalt samlingssted være udgangspunkt for turisme, naturoplevelser, lejrskole m.v., der knytter sig til de lokale natur- og aktivitetsmuligheder.
En del af Karby Kuber rummer en klassisk vandrerhjemsfunktion med indlogering på mindre sovesale, køkken m.v.
Områdets kirker
Vores senest afsluttede projekt handler om de seks kirker i pastoratet. Med støtte fra Folkekirkens Udviklingsfond påtog vi os at undersøge, om de samme arbejdsformer, som indgik i dannelsen af Landsbyen de 7 Sogne kunne bruges til at give de lokale kirker nye roller og værdier i lokalsamfundet. De seks kirker fik hver en særlig profil: Pilgrimskirke, kirke for meditation og musik, børnekirke, kirke for unge og ældre, kirke for natur og kirke for vejfarende. Ved projektets foreløbige afslutning sagde en menighedsrådsformand: ”Nu har vi én kirke med seks kirkehuse”. I dag går man ikke kun i kirke i sin egen kirke, men i den kirke, hvor ugens gudstjeneste er – og antallet af kirkegængere er forøget 2,5 gange.
De frivillige
Når løsningerne kommer nedefra skaber det ejerskab hos områdets borgere. Det skaber en villighed til at gøre en ekstra frivillig indsats, når man føler ejerskab til sit nærområde. Netop den ekstra frivillige indsats hos områdets beboere har været altafgørende for, at vi har lykkedes med at vende udviklingen i vore landsbyer. Det gælder både den organisatoriske indsats, og det gælder især den arbejdsmæssige indsats. Alle vore konkrete anlægsarbejder er gennemført med en omfattende frivillig arbejdsindsats i samarbejde med de entreprenører, der har forestået hovedarbejderne, samt kommunen, hvor den har været bygherre.
Råd til nye landsbyklynger
Hvis vi med baggrund i vores indsigt og erfaringer skulle give nogle råd til landsbyklynger under etablering, kunne det være:
- Find områdets potentialer og aktiver ressourcerne
- Sæt konkrete navne på områdets kvaliteter og mindst ét potentiale. Lad det ske i samarbejde med borgerne, så de kan se, at deres ‘darlings’ er taget alvorligt.
- Størrelsen betyder noget
- En landsbyklynge bør ikke være større end, at borgerne har et rimeligt kendskab til de andre landsbyer i klyngen.
- Brug og anerkend de menneskelige potentialer
- Lokalbefolkningen vil gerne bidrage til områdets udvikling, hvis de føler sig set og hørt. Frivillighed er en livsform for mange, da det giver dem indhold i tilværelsen. Brug det.
Råd til kommunerne:
- Fasthold en høj grad af decentralisering
- På samme måde som Mors føler sig tilsidesat i forhold til statslige og regionale initiativer og arbejdspladser, føler øens yderområder sig tilsidesat. Find muligheder for at tilgodese øens yderområder med kommunale aktiviteter.
- Støt med økonomi og indsigt
- Afsæt midler til økonomisk støtte til de lokale initiativer, om så også det kun bliver af næsten symbolsk karakter. Stil forvaltningsapparatet til rådighed med at definere rammerne for udviklingen. Selvom vores proces i høj grad skete i protest mod kommunale beslutninger, blev den efterfølgende opbakning fra de kommunale forvaltninger af uvurderlig betydning.
