Aalborg Universitet og Nærdemokrati.dk har i rapporten ”Forsknings- og udviklingsprojekt om muligheder og barrierer for at oprette og udvikle landsbyklynger” fokuseret på netop landsbyklynger. Med udgangspunkt i to forsøgsprojekter, beskriver de hvilke erfaringer og resultater, der er opnået i projektet af samme navn. Bl.a. konkluderer rapporten, at samarbejde mellem landsbyer kan styrke troen på overlevelse.
I et samarbejde med Viborg og Ikast-Brande Kommune etablerede projektgruppen (Aalborg Universitet og Nærdemokrati.dk) i 2014 to landsbyklynger med navnene Fjordklyngen og Højderyggens Klynge. De to landsbyklynger skulle fungere som forsknings- og udviklingsprojekter i forhold til at undersøge hvorvidt og i hvilket omfang en landsbyklyngetilgang er en brugbar metode til landsbyudvikling. Intentionen har derfor været at afprøve og evaluere én af mange løsningsmodeller til at håndtere de udfordringer, landdistrikterne står overfor i dag. Tillige har projektet haft et problemløsende perspektiv, hvor det gerne har villet bidrage med ”nye” løsningsmodeller i arbejdet med landsbyernes og landdistrikternes nutidige udfordringer.
Rapporten formidler erfaringer og resultater, der er opnået i projektet, og har til formål af evaluere udfaldet af forskningsprojektet samt at inspirere til den fremtidige praksis på området. Hovedresultaterne af det, overvejelserne og processen bag vil her blive præsenteret.
Denne artikel udgør den første af to dele omhandlende evalueringen af de to klynger og arbejdet, der ligger bag. Den anden del, “Del 2: To klyngeprojektet – forskelle og ligheder” vil sammenligne projektet med Pilotprojekt Landsbyklynger, søsat af Realdania og DGI. Du kan læse anden del her.
Tesen
For at styrke landsbyerne og sikre fundamentet for overlevelse, er det nødvendigt at samarbejde. Sådan lyder tesen bag projektet, som i rapporten uddybes på følgende måde: ”Udviklingstendenserne i de danske landsbyer og landdistrikter fordrer et behov for netværksorganisering og samarbejde for på den måde at opbygge en robust og bæredygtig struktur, hvor det ikke udelukkende er den enkelte landsby, men et større geografisk område med flere landsbyer, der tager hånd om udviklingen af lokalområdet.”
Tesen bygger derfor på, at landsbylivet kan bevares som et attraktivt bosætningstilbud i Danmark, hvis flere landsbyer samarbejder. I takt med de negative udviklingstendenser, som ses mange steder i de danske landdistrikter, er der behov for robuste strukturer, hvor bl.a. foreninger og ildsjæle fra flere landsbyer samarbejder, hvis der skal være et aktivitetsniveau og et fællesskab at være sammen om i landsbyerne i fremtiden.
Processen
På baggrund af de to projekter anbefales det, at gennemføre etableringen af en landsbyklynge over tre trin. Den første fase kaldes i projektet for Opstartsfasen. Målet er her gennem først et introduktionsmøde og dernæst en fælles bustur at skabe et fundament for udviklingen. Den næste fase i projektet kaldes Udviklings- og implementeringsfasen. Her nedsættes et provisorisk klyngeråd, og der udvikles en strategisk udviklingsplan. Sidstnævnte på baggrund af bl.a. en SWAT-analyse, nedskrivningen af en vision og en række strategiske søjler. I den anden fase arbejdes der ligeledes med etableringen af digitale kommunikationsplatforme, og ejerskabet hos befolkningen sikres igennem et borgermøde i hver af de deltagende byer. I den sidste fase, Konsolideringsfasen, konsolideres klyngen gennem en generalforsamling. Den nedsatte bestyrelse nedskriver herefter de strategiske indsatsområder og opretter arbejdsgrupper efter behov. Alt i alt anbefaler og vurderer partnerne bag, at oprettelsen af en landsbyklynge tager 8-10 måneder at gennemføre.
Det er konsulenter fra projektgruppen, som har igangsat og styret processen i hver af de to klynger. Særligt i Opstartsfasen, har de spillet en vigtig rolle og brugt mange timer i klyngerne.
Resultater fra de to klynger
Overordnet set har de to klynger gennemgået den samme proces, men resultatet og forløbet omkring processen har været vidt forskelligt klyngerne imellem. Overordnet har Fjordklyngen organiseret sig som en forening med vedtægter og bestyrelse; de har haft en fælles motionsdag; de har oprettet en hjemmeside; samarbejdet med kommunen og skabt klare kommunikationsveje og sagsbehandling; og gennemført en muslingefestival. Derudover har de gennem oprettelsen af projekt Fjordparken bl.a. etableret stier og mountainbike spor mellem byerne. Alt sammen noget, som har vist, at de kan samarbejde og at det bidrager med en merværdi.
I modsætning til Fjordklyngen har Højderyggens klynge været mere udfordret. De har fået oprettet en hjemmeside og en app til den interne såvel som den eksterne kommunikation, men projektet har været meget personbåret, hvilket viser sig at være et skrøbeligt fundament, når der sker udskiftning i bestyrelsen. Derudover har der i klyngen været tegn på manglende forventningsafstemning, og borgerne i området, har ikke kunne mærke den brændende platform, hvilket har ført til manglende opbakning til projektet.
Erfaringer i et fremtidigt perspektiv
Som skrevet indledningsvist, så har målet med projektet bl.a. været, at udvikle en mulig metode til landsbyklyngedannelse og komme med forslag til nye løsningsmodeller til de landdistriktsrelaterede udfordringer. På baggrund af de to forsøgsprojekter præsenterer projektgruppen i rapporten de otte vigtigste læringspunkter. Hver af disse vil her blive gennemgået.
Læringspunkt 1. Den brændende platform – nødvendighed af forudseenhed og rettidig omhu
Erfaringerne viser, at det kan være svært at få landsbyerne til at se behovet for at lave klynger, hvis det går udmærket med forenings- og landsbylivet. Det er derfor afgørende at få nuanceret billedet af landsbyernes situation og få fortalt om det langsigtede udviklingsperspektiv, da dannelsen af en landsbyklynge potentielt kan imødekomme fremtidige udfordringer ved at gøre landsbyerne mere robuste.
Læringspunkt 2. Det personafhængige engagement og den gode gruppe dynamik
En landsbyklynges succes er meget personafhængig af afhænger af, at de personer, som deltager, kommer overens med hinanden. Det er nødvendigt, at der er en række ildsjæle, som brænder for opgaven, og som er villige til at tage det lange træk med udviklingen af klyngen. Findes de ikke i området, så er klyngedannelsen meget vanskelig. Særligt er formanden en afgørende faktor for klyngens succes. Generelt er organiseringen af klyngen afgørende, og det er vigtigt, at der hele tiden er andre, som er klar til at træde til, hvis det bliver nødvendigt.
Læringspunkt 3. Vigtigheden af de små sejre
Det er afgørende for klyngens etablering, at der hurtigt i forløbet kommer en succeshistorie. Det giver kendskab til klynge, god omtale og motivation hos de frivillige.
Læringspunkt 4. Behov for organisatorisk uddannelse
Da projektet bygger på borgerdrevne processer, er det afgørende, at de ildsjæle, som arbejder med den overordnede styring af klyngerne, evner at arbejde organisatorisk. Ligeledes er der behov for at have frivillige, som kender til det at samarbejde med kommune og myndigheder. Er det kompetencer, som ikke er tilstede, anbefales det, at kommuner bidrager til uddannelse af borgergruppen, så der oparbejdes kompetencer inden for fx planlægning, organisering og ledelse.
Læringspunkt 5. At arbejde strategisk
De frivillige som arbejder med samarbejdet skal kunne se meningen med det at arbejde strategisk. De skal både evne og have lyst til den langsigtede udvikling, på tværs af landsbyer og i det kommunale plansystem. Det handler for de ansvarlige i klyngerne om at sætte klare definerede mål, som er overskuelige og realiserbare.
Læringspunkt 6. Planlægge i helheder, ikke dele
Når man arbejder med landsbyklynger, skal det ske ud fra en holistisk tankegang, hvor man arbejder med helheder og ikke dele af helheden. Man skal se på delene, men altid i forhold til hinanden, således at der kan opstå synergier mellem mål og opgaver. Ved at fokusere på helheden forsvinder fokus på den enkelte landsby, således at i stedet fokuseres på klyngen som et hele. Dermed bliver fx landskabet mellem byerne også en del af klyngen.
Læringspunkt 7. Kommunernes realiteter vs. landsbyernes idégrundlag
Et godt samarbejde mellem klynge og kommune er afgørende. Uanset hvordan samarbejdet er opstået. Landsbyklynger kan blive opfattet som en mulighed for, at kommunerne lettere kan spare på den kommunale service ved at sammenlægge serviceudbud i området. Det er derfor afgørende, at det ikke er et skræmmebillede, der præsenteres for klyngernes beboere. Landsbyklynger kan i lige så høj grad bruges til at kvalificere landsbyernes samarbejde om at udnytte hinandens faciliteter bedre og få øget kvaliteten. Gennem hele processen er en tæt dialog mellem klynge og kommune afgørende.
Læringspunkt 8. Samarbejde kan styrke troen på overlevelse
Når et landsbyklyngesamarbejde fungerer, så bliver samarbejdet stærkt og robust, og klyngen styrker lokalsamfundet. Bl.a. giver det den nødvendige kritiske masse for at landsbylivet opretholdes, og landsbyerne bliver mere attraktive. Der skabes en merværdi, ved at man sammen får flere ting op at stå ved at udnytte hinandens ressourcer. Samarbejde styrker altså troen på landsbyens overlevelse.
Konklusion
Overordnet set konkluderer rapporten, at landsbyklyngetilgangen præsenterer et interessant perspektiv for udviklingen af landsbyer og landdistrikter. Projektgruppen mener, at landsbyklynger er en helhedsorienteret strategisk tilgang, der kan sikre en prioriteret indsats over tid, og som giver mulighed for at samarbejde strategisk omkring de udfordringer og potentialer, der er tilstede i de givne lokalsamfund.
Afslutningsvist konkluderer rapporten, at landsbyklynger kan betegnes som et redskab til bæredygtig udvikling i landsbyerne gennem strategisk arbejde, hvor landsbyklynger er henholdsvis:
- En måde at samarbejde på, i en situation hvor landsbyens udfordringer vanskeligt kan klares af den enkelte landsby alene.
- En prioriteret indsats, der styrker lokalområdet og skaber nye sociale relationer og fælles identitet.
- En måde at bibeholde den kritiske masse i et lokalområde til at fastholde fx foreningsliv og institutioner.
- Et forum, der skaber gode samarbejdsrelationer mellem lokalsamfund og kommune.
Hele rapporten ”Forsknings- og udviklingsprojekt om muligheder og barrierer for at oprette og udvikle landsbyklynger” kan læses her.
