Mindst to landsbyklynger forsøger med vidt forskellige projekter at forbedre transportmulighederne med en delebilsordning. Det kan være en god løsning, men to vigtige elementer skal være på plads, for at det kan lykkes, fastslår trafikforsker. Han skal hjælpe med at få delebilsordning i landsbyklyngen VestRum i gang.
Det er svært at bo på landet uden mindst en bil. Bussen kommer sjældnere og sjældnere, eller ruten bliver helt nedlagt. En god infrastruktur er den udfordring, som flest ud af næste 18.000 borgere i landsbyklynger peger på, skal være et af fremtidens fokuspunkter i deres klynge. Det viser en borgerundersøgelse af Realdania og DGI Lokaludvikling borgerundersøgelse.
Flere landsbyklynger kaster sig over udfordringen.
Projekter i VestRum og Mols i Udvikling
Til marts får beboerne i landsbyklyngen VestRum i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke mindre end seks delebiler, 12 el-cykler og en minibus at låne, når de skal køre ungerne til fodbold i nabolandsbyen, skal klare et ærinde i Ringkøbing eller måske køre på ferie i Spanien.
I landsbyklyngen Udvikling i Mols kan de lokale på andet år leje en delebil, som landsbyklyngen står for det praktiske omkring. Jørgen Ørgaard er en af personerne bag.
– Vi startede for et par år siden, og i løbet af kort tid var bilen i brug 50 procent af tiden. 97 procent af tiden var den booket i december 2017. Der er sågar en enkelt der har kørt til Spanien i den på ferie, fortæller han.
På Mols har de valgt en simpel model igennem et samarbejde med virksomheden Byens bil, som står for det praktiske. Det koster omkring 30.000 kroner om året udover det, som det koster for borgerne at leje bilen. Pengene rejser landsbyklyngen ved at have reklamer på delebilen.
To centrale udfordringer
Dermed har Udvikling i Mols styr på to væsentlige udfordringer, som ofte har væltet lignende projekter i andre landdistrikter, fortæller lektor Niels Agerholm, som på Aalborg Universitet forsker i trafik og transport især i landdistrikter.
– Det er centralt, at der er en social sammenhængskraft, siger han.
Der skal være lokale kræfter, som står for projektet, og folk skal på en eller anden måde føle sig forbundet til hinanden for at være fælles om en delebil, forklarer forskeren og peger på udfordring nummer to:
– Det koster en hel del. Der skal nogle penge til. Enten skal kommunen bidrage, eller også skal de i lokalområdet have rejst pengene på en anden måde, siger Niels Agerholm, som har set flere projekter dø efter den første projektperiode, fordi man ikke kan få det til at løbe økonomisk rundt.
Stort projekt i VestRum
Projektet i VestRum med de seks delebiler, 12 cykler og en minibus et større projekt, som forskeren selv skal være med til at hjælpe i gang og måle på effekterne af projektet. Og trafikforskeren tror på projektet i VestRum.
– Jeg tror, de har fat i noget meget fornuftigt. Tiden arbejder med dem. Busserne er næsten væk, og det bliver nemmere og nemmere at håndtere ordningen med tekonologi, så hvis de finder nogen i VestRum der har noget drivkraft, kan det lykkes, siger Niels Agerbo.
Tæt samarbejde med kommunen
Noget af den drivkraft vil komme fra Irvin Christensen, som er projektansvarlig i VestRum. Ringkøbing-Skjern Kommune er samarbejdspartner og har blandt andet har sørget for, at Trafikstyrelsen støtter projektet med halvdelen af finansieringen i projektperioden – et beløb på om omkring 600.000 kroner. Resten finansierer EU-projektet COBEN og kommunen.
Fokus på energibesparelser
Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder på at nå en energipolitisk strategi om udelukkende at bruge vedvarende energi i 2020. Projektet falder i god jord, da det måske kan erstatte bil nummer to i nogle familier, få folk til at cykle mere og skabe mere samkørsel i landsbyklyngen. Desuden er det en del af strategien, at borgere selv skaber af energi-projekterne, fortæller Alexander Knudsen, som er projektleder i Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune.
– Det er et fælles projekt, hvor vi kan realisere noget, som har potentiale til blive rigtig godt. Der er allerede lokal forankring. Det er et godt eksempel på, at kommunen og borgerne arbejder sammen om noget og skaber noget sammen, påpeger Alexander Knudsen.
Den 1. marts er det meningen, at borgerne skal kunne låne en delebil eller -cykel i VestRum.
På Mols regner Jørgen Ørskov med, at der på et tidspunkt vil komme en delebil nummer to i landsbyklyngen.
Gode råd til at få et delebilsprojekt til at lykkes
1. Den sociale sammenhæng skal være i orden.
Det er vigtigt, at der er lokal opbakning til projektet. Der skal være en social sammenhængskraft i lokalområdet, så alle føler sig berettigede til at bruge bilerne og vil støtte op om projektet. Desuden er det de lokale, som skal sørge for, at ordningen fungerer i hverdagen. Det er de lokale kræfter, som kan få det til at lykkes.
2. Finansieringen skal på plads.
I en projektperiode kan det for nogle lykkes at få støtte til et delebilsprojekt gennem kommune, fonde eller andet. For at projektet skal lykkes, er det dog essentielt at den videre finansiering kommer på plads. Hvor skal pengene komme fra?
3. Central placering
Det er vigtigt, at bilen eller bilerne er placeret et centralt sted, hvor alle kan komme til. I Mols i Udvikling er klyngens delebil placeret ved rutebilstationen, så alle kan komme let til og fra bilen.
4. Gør det let
Hvis delebilerne skal blive en succes skal det være let bruge dem – at booke bilerne og få fat i nøglen. Brug de teknologiske muligheder for at booke. I Mols i Udvikling får man tilsendt et kodeord til et nøgleskab, som står tæt på bilen, når man booker bilen.
