I Danmark er der en svag stigning i antallet af borgere, som udfører frivilligt arbejde. Den seneste opgørelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde [CFSA] af de frivilliges engagement, Tal om det frivillige Danmark (2017), viser, at 39 procent af danskerne deltager i frivillige aktiviteter eller i frivilligt arbejde. Opgørelsen, som er en del af Frivilligrapport 2016-2018, viser også, at hele 63 procent af danskerne har været aktive i det frivillige arbejde over den seneste femårige periode. Det er således kun en mindre del af befolkningen (37 %), som ikke har været frivillig i løbet af de sidste fem år.
Vi ved, at der også i landsbyklyngerne er mange frivillige, men også et stort potentiale for at involvere endnu flere.
Det ved vi, fordi borgerne, i de spørgeskemaundersøgelser der gennemføres, har mulighed for at give udtryk for, at de ønsker at blive kontaktet for at høre mere om mulighederne for at blive frivillig.
I de 16 klynger, der indtil nu har gennemført deres borgerundersøgelse, er der over 1.600 borgere, som gerne vil kontaktes for at høre mere om muligheden for at blive frivillig. Det er i gennemsnit lige omkring 100 borgere pr. klynge.
Det er en kæmpe gevinst for styregrupperne i de enkelte klynger og for klyngesamarbejdet, at så mange borgere udviser interesse i at involvere sig. Det er derfor også meget vigtigt, at styregrupperne rundt om får fulgt op på henvendelserne og interessen.
Lykkedes det styregrupperne at få involveret de potentielt nye frivillige, vil det give et kæmpe boost til klyngesamarbejdet. Det vil bl.a. betyde, at flere nye arbejdsgrupper kan dannes ud fra de emner, som borgerne er optaget af. At mange flere hænder vil hjælpe til ved arrangementer og begivenheder. Og at der i klyngerne vil blive en stærkere forankring.
Men hvordan udnyttes så det potentiale?
Mødet med de potentielt nye frivillige
Mange af klyngerne afholder allerede borgermøder, hvor de inviterer de potentielt nye frivillige og informerer dem om klyngesamarbejdet. Det er en god idé. På sådanne møder kan bl.a. arbejdsgrupper dannes ud fra de emner, som optager borgerne på tværs. Det kræver, at borgermøderne tilrettelægges, så de tager afsæt i borgernes input og idéer. At danne arbejdsgrupper ud fra de emner, der optager borgerne, imødekommer de frivillige, der motiveres af interesse for sagen og dét at gøre noget, som er vigtigt for lokalsamfundet.
Det gælder dog ikke nødvendigvis dem, der gerne vil være frivillige, fordi de ønsker at indgå i et socialt fællesskab. Den gruppe kan være stor, og der skal andre metoder til at involvere dem.
Styregrupperne kan bruge læringen om de frivilliges motivation (Blogindlæg (1:4) i serien om Involvering) til at tilrettelægge modtagelsen af den gruppe.
I næste blogindlæg (3:4) kan du læse mere om, hvordan det praktisk kan foregå.
