Flere af klyngerne i kampagnen Landsbyklynger har lavet deres eget logo. Et logo, som skaber genkendelighed, og som giver klyngen en visuel identitet, borgerne kan spejle sig i. Dette blogindlæg vil fortælle nærmere om, hvordan logoerne er blevet til i klyngerne Rebild Øst og Kronjylland.
I landsbyklyngerne Kronjylland og Rebild Øst har de fået lavet et logo i den indledende fase af etableringen af deres landsbyklynge. ”Der var behov for at få et fælles visuelt udtryk. Et udtryk borgerne kunne spejle sig i, og som skulle fortælle, hvem landsbyklyngen Kronjylland er,” fortæller Jeanette Lund, som er proceskonsulent i klyngen.
I Rebild Øst var det vigtigt, at de fik deres logo så tidligt i processen som muligt. Et logo var derfor noget af det første, som blev drøftet i styregruppen: ”Det havde stor prioritet for os i starten. Vi ville have det klar til borgerundersøgelsen” pointerer klyngens proceskonsulent, Pia Bonde.
Forskellige veje til målet
De to klynger ønskede begge logoet af den samme grund, og de havde det begge som en stor prioritet i den indledende fase. Men måden logoerne er blevet til på, er vidt forskellig. I Rebild Øst fik de et reklamebureau til at lave det ud fra enkelte nøgleord om klyngen, mens de i Kronjylland havde et bestyrelsesmedlem, som selv tegnede det første udkast. Et udkast, der efterfølgende blev redigeret og finpudset af DGI’s grafiske afdeling. Begge processer vil i de kommende afsnit blive præciseret og uddybet yderligere.
Livskvalitet, attraktivitet og vækst i Rebild Øst
I Rebild Øst kiggede de på flere lokale reklamebureauers hjemmesider for at finde et bureau, der kunne varetage opgaven. Herefter sendte styregruppen en kort intro om klyngen og tre vigtige nøgleord som, styregruppen mente kendetegner klyngen og beskriver klyngens formål. Ordene var livskvalitet, attraktivitet og vækst. På baggrund af de tre ord og visionen ”at pulje alt det vi har og alt det, vi kan, så kan vi udvikle i fællesskab”, tegnede grafikeren et første udkast.
Omkring det skrev grafiker Maria Guldhammer fra Degn Grafisk, som har designet det, til styregruppen: ”Jeg har valgt at tegne et ikon til jer som symboliserer naturen omkring Rebild Øst med skov og vand. De bløde kurver som omslutter hinanden og binder fællesskabet sammen. Naturen indbyder til ro og sammenhold, som gør området attraktivt.”
Alle i styregruppen var med det samme glade for logoet, fortæller Pia Bonde begejstret: ”Den sad lige i skabet første gang.”
Solsiden af Randers Fjord
I Kronjylland greb bestyrelsen opgaven anderledes an. Her besluttede de, at udgangspunktet for logoet skulle være fjorden, da den er en vigtig del af området og en del af deres slogan Solsiden af Randers Fjord. Et styregruppemedlem tog idéen med hjem og forsøgte at tegne et logo. ”Jeg forsøgte at få fjorden med i den form, som den har i virkeligheden, med klyngen placeret lige ovenfor,” beskriver Mikael Thorsen, som tegnede det første udkast. Bestyrelsen var glade for forslaget, men ønskede at det skulle se mere færdigt og professionelt ud. De undersøgte derfor forskellige muligheder hos områdets reklamebureauer, men de var alle for dyre. I stedet fik de gennem Sekretariat for landsbyklynger kontakt til DGI’s grafiske afdeling, som rentegnede logoet. I den forbindelse forklarer Jeanette Lund: ”Det var en stor mundfuld, som der blev brugt meget tid på. Det ville være lettere, hvis man vidste, at DGI kunne hjælpe med det. Det var en stor hjælp, at vi fik skabt kontakten.”
”Efter det har været forbi DGI’s grafiske afdeling, er det blevet godt. Det er blevet mere simpelt at se på. Før var der for mange huse og træer, men nu er det blevet mere enkelt. Det er tæt på det billede, som jeg havde i hovedet.”
Mikael Thorsen, bestyrelsesmedlem i landsbyklyngen Kronjylland.
Gode råd til andre klynger
Jeanette Lund beskriver, at de i dag er glade for resultatet, men at der var mange i bestyrelsen, som havde en mening til det grafiske, hvorfor processen trak ud: ”Det var en svær proces, da der var mange i bestyrelsen, som havde en holdning til, hvordan logoet skulle se ud: Hvor høje husene skulle være, hvilken farvenuance, de skulle have, hvor mange af dem, der skulle være osv. Det kunne let blive: ’For mange kokke fordærver maden’.” For at undgå det foreslår Jeanette Lund, at man i en bestyrelse eller styregruppe kan udvælge to, som står for at koordinere og træffe beslutningerne i de sidste finpudsninger.
Mikael Thorsen forklarer, at det er en god idé at få et logo i flere forskellige formater. På den måde kan det bruges i endnu flere sammenhænge. Det kan være forskelligt, hvilket format man ønsker at bruge på Facebook, på hjemmesiden, i borgerundersøgelsen eller i nyhedsbreve.
Anbefalinger fra Sekretariat for landsbyklynger
Som ovenstående beskriver, så valgte Rebild Øst, at de ville have professionel hjælp udefra til at hjælpe dem med deres logo. Både i idégenereringen, men også i udførelsen. Noget, de ikke fortryder i dag. Modsat valgte Kronjylland, at de selv ville komme med idéen, og så efterfølgende have det gjort mere professionelt. Det er de også glade for. Andre klynger har igen valgt et flot billede fra lokalområdet eller andet, som viser, hvem og hvad klyngen er.
Om nye landsbyklynger vælger den ene, den anden eller en helt tredje fremgangsmåde for at få deres logo er ikke afgørende. Det viser sig blot, at de klynger, som får et logo, er meget glade for det. Hvad enten det er noget, de selv har lavet, eller om det er et professionelt bureau, der står bag. Ikke blot får de en fælles visuel identitet, de får også i styregruppen eller bestyrelsen en diskussion om, hvad det er, der kendetegner klyngen, og hvordan de gerne vil fremtræde udadtil.
Det er derfor vores anbefaling fra Sekretariat for landsbyklynger, at nye og kommende klynger nøje overvejer, om ikke et logo også vil være en god idé for dem.
