Vi hører det tit, at foreningslivet er presset i forhold til rekruttering af nye ledere. Jeg har gennem mit arbejde med rekruttering til Landsbyklyngen Mols i Udvikling, oplevet det modsatte. Mere end 200 frivillige meldte sig til at arbejde med hele eller dele af projektet. Måske gjorde vi noget rigtigt, eller også var vi bare heldige, hvilket jeg vil lade jer som læsere afgøre.
I forbindelse med etablering af landsbyklyngen, inviterede vi ressourcepersoner fra lokalområdet til at deltage som frivillige. Dels i styregruppen og dels i forhold til at arbejde med enkelte dele af projekterne. Udgangspunktet var at den frivillige skulle have en vis faglig kvalifikation i forhold til valg af opgave. Altså ikke nok at borgeren gerne ville, den enkelte skulle også have en faglighed, og måske et job, indenfor det pågældende arbejdsområde. Jeg kalder det ”FAGLIG REKRUTTERING”.
Store krav at stille, vil nogen nok mene i en tid hvor vi ellers har svært ved at finde frivillige ledere. Forkert mener jeg, for de fleste har ikke noget imod at der stilles krav, og at der er en forventningsafstemning i forhold til indsats.
I lokalsamfundet på Mols var der i lighed med de fleste andre steder et godt netværk og et solidt foreningsliv. Denne organisation brugte vi som base for den faglige rekruttering og prikkerunde. Hver af de etablerede ledere fik en bunden opgave. Find mindst 2 nye frivillige, med de kvalifikationer vi mangler i projektet. Vi manglede eksempelvis frivillige til at arbejde med kommunikation, borgerinddragelse, fundraising og meget andet.
Den første kontakt i forhold til rekrutteringen, handlede således om at vi spurgte om den frivillige ville deltage med det hun eller han var god til i forvejen. Efter denne runde mødte 80 personer til et informationsmøde. Dels med de kvalifikationer vi manglede, men også mange andre kvaliteter.
Mange arbejdsgrupper blev dannet og i løbet af ganske kort tid var der mere end 20 arbejdsgrupper og mere end 200 frivillige. De arbejdede med mange forskellige aktiviteter og indsatser, men alle med det de synes var sjovt og spændende for dem. Gevinsten for den enkelte var synlig, og projektet fik uvurderlig styrke og kvalitet gennem de frivilliges indsats.
Mange af de frivillige var yngre end den gennemsnitlige frivillige i lokalrådene rundt om i Danmark, der var flere erhvervsfolk, og i det hele tage mødte borgere der ikke tidligere havde været aktive som ledere. Sådan er det stadig i dag, næsten 2 år efter det hele startede. Nogle er faldet fra og på samme vis nogle af arbejdsgrupperne, men nye kommer hele tiden til. Den gode cirkel er skabt, og det er som om kvaliteten og ressourcerne hele tiden skærpes.
Verden forandre sig og der er kommet nye fællesskabsformer. Foreningslivet har forandret sig fra at være pligtorienteret til lystorienteret, fra stedbundet til interaktivt. Så kære foreningsledere, hvis I aktuelt mangler ressourcer og ledere i jeres lokalsamfund, så er der håb og muligheder. Fortæl ikke de frivillige hvad de kan gøre for foreningen, men spørg dem hvad de har lyst til at bidrage med!
