I den nye landsbyklyngen Hånden under Midtfyn vil man bryde med den manglende tradition for at “gå over åen”. En innovativ kultur, som bygger på en fælles identitet med klynges i centrum, skal udvikles, og de stedbundne potentialer skal redefineres med historiefortællingen i centrum.
Landsbyklyngen ligger sydvest for Ringe og består af 17 små landsbysamfund og bebyggelser, i de 4 sogne Espe, Gestelev-Heden-Vantinge, Herringe og Hillerslev. Der har ikke tidligere været tradition for at samarbejde eller for at ”gå over” den å, som adskiller sognene.
Det er et udpræget landdistriktsområde, som udgøres af mange små lokalsamfund uden naturlig sammenhængskraft. Her er udfordringen især den fysiske størrelse på områdets landsbyer og bebyggelser. Der er ingen større landsbysamfund, ingen butikker og kun én idrætshal samt et foreningsliv, som er udfordret. I de mange små lokalsamfund formår man dog at fastholde et lokalt engagement. Der arrangeres mange lokale tiltag som fx høstfest, dilletant banko og spis-sammen arrangementer. Det er ligeledes lykkedes at fastholde bosætningen i området.
Men etableringen af landsbyklyngen ønsker man at styrke samarbejde mellem de markante aktører: skoler, kirker, forsamlingshuse samt Foderstoffen (en kultur og musikscene) og udarbejde en fælles visionsplan, som sætter struktur på en koordineret og mere strategisk tilgang til udviklingen af hele området.
For landsbyklyngen Hånden under Midtfyn er det unikt, at den skal fungere sammen med centerbyen Ringe og den nærliggende landsbyklynge Landet på Midtfyn.
I landsbyklyngen vil man samarbejde og udvikling på fire forskellige planer: (1) det lokale, (2) i klyngeregi, (3) på Ringeegnen og (4) i relation til kommunen. I forlængelse heraf skriver klyngen i deres ansøgning:
“Et samarbejde kun på klyngeplan vil ikke give mening alene. Derfor betragter vi udviklingen af landsbyklyngen ”Hånden under Midtfyn” som en vigtig brik i et større puslespil. Der skal opbygges en fælles vision for klyngen, men sat i relation til både det lokale og det globale perspektiv”.
