• Om
    • Landsbyklynger
    • Kommunen og klyngen
    • Start en ny klynge
    • Processen
    • Sekretariat for Landsbyklynger
  • Klynger
  • Viden
    • Nyheder
    • Publikationer
    • Videoer
  • Kontakt
Menu
  • Om
    • Landsbyklynger
    • Kommunen og klyngen
    • Start en ny klynge
    • Processen
    • Sekretariat for Landsbyklynger
  • Klynger
  • Viden
    • Nyheder
    • Publikationer
    • Videoer
  • Kontakt
Hærvejsklyngen-mødes-til-byvandring

Hærvejsklyngen: Fællesskab skal bygges op fra dag ét

  • 25. oktober 2018
  • 14:30
  • katrine

Af Katrine Friisberg

Essentielt for et samarbejde er fællesskab. Læs her, hvordan Hærvejsklyngen har arbejdet med at skabe et fællesskab på tværs af landsbyer og få gode råd til opbygning af fællesskab.

Lokale-deltager-i-landsbyvandring-i-Hærvejsklyngen.
Til byvandringerne i Hærvejsklyngen fortalte de lokale om historie og steder af betydning i landsbyerne.

Overraskelser, aha-oplevelser og en stigende følelse af fællesskab. Mellem 200 og 300 mennesker i alt har været med, når Hærvejsklyngen har arrangeret byvandringer i de fem landsbyer Bække, Gesten, Gjerndrup, Hovborg og Lindknud. Det har givet en fælles forståelse af landsbyernes ligheder og muligheder for at samarbejde.

Hvordan giver samarbejdet mening?
Proceskonsulent Peter Gran Boesen har sammen med klyngens styregruppe og arbejdsgrupper fra dag ét i udviklingsprocessen af Hærvejsklyngen lagt vægt på at opbygge et fællesskab.

– Det er fint at have en udviklingsproces, som har fokus på de overordnede linjer. Men hvis du ikke samtidig sørger for at folk lærer hinanden at kende, er det svært. For vi skal finde ud af, hvor og for hvem samarbejdet giver mening, siger Peter Gran Boesen.

Netværksmøder og byvandringer
Sammen med de frivillige i Hærvejsklyngen har han stået bag byvandringer og en række netværksmøder blandt de lokale borgere, turist- og erhvervsvirksomheder. Lige nu er der en film om klyngen på vej – alt sammen for at lære hinanden bedre at kende.

– Når vi trykkede folk lidt på maven, fandt vi ud af, at de ikke kendte meget til hinandens byer. Heller ikke erhvervslivet vidste nok om, hvilke spændende virksomheder, som der lå i de andre landsbyer, og at de faktisk kunne bruge hinanden, fortæller Peter Gran Boesen.

Flere tilbud end storbyerne
For formand i styregruppen for Hærvejsklyngen, Thomas Matthesen, er kendskabet til hinandens landsbyer i klyngen afgørende.

– Det er en betingelse for Hærvejsklyngen, at vi kender til hinanden og ved, hvad de enkelte byer kan tilbyde. Hvis vi i Hovborg gerne vil udvikle os som turistby, har vi brug for at vide, hvad de andre byer kan tilbyde. Sammen har vi mulighed for stå stærkere i det samlede tilbud. Det giver en gevinst for os alle, siger Thomas Matthesen.

Kendskab giver flere tilbud
På den måde finder beboerne også ud af, at de som et fællesskab kan tilbyde mere end de større byer i nærheden.

– Nu er der for eksempel LAN-party i Gesten. Der har vi mulighed for at komme ud på tværs af byerne og tilbyde det, som man troede kun var i storbyerne. Det styrker vores bosætning, når vi alle sammen har som mål at stå stærkere på det område. Det I troede, at man kun kunne finde i storbyerne, kan vi tilbyde.

Ønske: større turisme og bosætning
Hærvejsklyngen bygger på et fælles ønske i de fem landsbyer om at styrke bosætning og turisme, og den udvikling afhænger af fællesskabet.

– Det handler om at stå sammen. Det skal udvikle sig og have mulighed for at vokse, siger Thomas Matthesen.

3 gode råd fra Thomas Matthesen og Peter Gran Boesen:

1.
Opbyg kendskab til hinanden og sæt gang i test-handlinger fra begyndelsen – selv når I ikke er helt klar over, hvad landsbyklyngen bliver til.

Kendskab og konkrete handlinger er med til at gøre klyngen mere forståelig i den ellers lidt flyvske udviklingsproces. Og bliv ved med at udvikle kendskabet hele vejen igennem.

2.
Skab relationer mellem mennesker. Relationer skaber kendskab. Kendskab skaber tillid. Og tillid er grobunden for et godt samarbejde.

3.
Vær nysgerrig og tålmodig. Pak dine forestillinger om, hvad der ikke kan lade sig gøre væk. Man kan have en tendens til at tænke, at det har vi prøvet før. Men nu er vi i en anden kontekst, så vi skal give os tålmodighed til at turde at undersøge og udvikle på nye måder.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Webinarer – et tilbud til landsbyklynger

24. september 2020

Webinarerne kommer i denne Corona tid, til at stå i stedet for den netværksdag vi skulle have afholdt. Vi håber netværksdagen kommer på et eller

Læs mere »

14 ideer til nye mødesteder

30. april 2020

For at styrke livet på landet og landsbyklyngerne i særdeleshed er Realdania og Lokale og Anlægsfonden gået sammen om kampagnen ’Mødestedet’, hvor eksisterende landsbyklynger kan

Læs mere »

Når strategien er realiseret

7. august 2019

Når strategien er realiseret En sommerdag sidst i juni var en repræsentant fra Sekretariat for landsbyklynger inviteret til Landsbyen de 7 Sogne. Landsbyklyngen blev etableret

Læs mere »
TidligereTidligereHVORDAN SKABES NYE STÆRKE MØDESTEDER PÅ TVÆRS AF MANGE LANDSBYER
NæsteSæt pris på din by viser, hvad klynger kan gøre for landsbyerNæste

Landsbyklynger

Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejder på tværs af landsbyer. Målet er at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet.

Denne hjemmeside bruger cookies for at forbedre din oplevelse.
OK Fravælg Læs mere
Privatliv & Cookie Politik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR