På facebooksiden @landsbyklynger har der sommeren over været fokus på hovedresultaterne fra evalueringen af Pilotprojekt Landsbyklynger. En evaluering, som i starten af maj måned blev afsluttet med udgivelsen af en rapport af samme navn. Opslagene på facebooksiden har taget udgangspunkt i de seks enkelte fokusområder, der er blevet arbejde med i de fem landsbyklynger, som har været en del af pilotprojektet. De seks områder er organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud.
Opslagene har vist, hvorvidt pilotprojekterne er lykkedes med at indfri en række mål knyttet til de seks fokusområder. Hvad, de ikke har vist, er, hvilken ny viden Pilotprojekt Landsbyklynger har genereret. Det vil nærværende blogindlæg beskrive med udgangspunkt i syv findings, som går på tværs af de fem pilotprojekter, og som relaterer sig til den metode og det koncept, der ligger bag projektet. De syv findings vil her blive præsenteret enkeltvis.
- Landsbyer står stærkere, når de står sammen
Pilotprojekt Landsbyklynger har vist, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. En organisering af landsbyer i et klyngesamarbejde styrker samarbejdsevnen og øger landsbyernes evne til at se langsigtet på udviklingen af lokalområdet. Det betyder, at dannelsen af landsbyklynger kan bruges som planlægningsværktøj til at understøtte landsbyers udvikling. På tværs mellem landsbyer og i de enkelte landsbyer. - Landsbyklynger øger landsbyernes sociale kapital
Etableringen af landsbyklynger fører til et stærkere samarbejde mellem foreninger, netværk og mennesker. Kort sagt øger etableringen af landsbyklynger landsbyernes sociale kapital. Social kapital handler om tillid og om netværk mellem mennesker. Det handler om den værdi, man har i kraft af sit sociale netværk gennem medlemskab af en forening, en gruppe eller et tredje fællesskab. For borgerne i landdistrikterne handler sociale kapital i praksis om oplevelsen af sammenhængskraft. Social kapital omsættes i hverdagen i bæredygtige relationer, hvor folk udveksler tjenester, viden og sætter fælles mål. Evalueringen viser, at landsbyklynger øger glæden ved at bo på landet ved at skabe bedre brobygning mellem de foreninger og netværk, der er i klyngen. - Dyrk de stedbundne potentialer
I udvikling af landsbyklyngerne skal der satses på de stedbundne potentialer i form af landskabelige, bygningskulturelle, historiske og menneskelige ressourcer. I pilotprojekt Landsbyklynger er der arbejdet med de stedbundne potentialer, og evalueringen viser, at borgerne i de enkelte klynger er den helt store ressource. Det er borgerne, der har peget på muligheder for samarbejde landsbyerne imellem. Det er borgerne, der er kommet med forslag til tilpasning af mødesteder og forslag til nye fælles aktiviteter. Og det er borgerne, der har bidraget med viden og tid. Ved at lade borgerne udpege de stedbundne potentialer understøttes den lokale kultur og de egnsspecifikke traditioner. Og det er netop det fundament, som klyngesamarbejdet skal bygge på og dyrke. - Styrket kommunikation er vejen frem
Ved at have en fælles hjemmeside i landsbyklyngen forstærkes de enkelte landsbyers kommunikation, og klyngen som enhed står stærkere. Ved blot at have en fælles kalender kan de enkelte landsbyer bedre planlægge aktiviteter, samtidigt med de er bevidste om, hvad der er af arrangementer og øvrige tilbud i
klyngen som helhed. En forbedret kommunikation er derfor væsentlig for borgernes oplevelse af sammenhængskraften. Den forbedrede kommunikation øger også den sociale kapital, da kommunikationen imellem de enkelte aktører forbedres. - Borgerinvolvering er nøglen til succes
Frivilligheden er i dag under forandring. For mange handler frivillighed om at skabe noget konkret i en sag, man brænder for i afgrænsede perioder. Evalueringen viser, at landsbyklynger favner dette. Alle borgere kan fremsætte idéer, og de stærkeste projekter formuleres ud fra det, borgerne brænder
for at arbejde med. De frivilliges engagement og mængden af frivillige er afgørende for om en landsbyklynge lykkes eller ej. Evalueringen viser, at de steder hvor borgerinvolveringen er lykkedes, der plantes ejerskabet til udvikling på lokale hænder. Det skaber en værdiforøgelse af den menneskelige og sociale kapital, der kan arbejde for projektet og klyngens fremtid. - En ny model for samarbejde mellem kommune og civilsamfund
Evalueringen viser, at landsbyklynger øger tilliden mellem kommune og civilsamfund, og det forbedrer samarbejdet mellem parterne. Landsbyklynger styrker således relationerne og den gensidige respekt mellem kommune og civilsamfund. Politikere og embedsmænd har fået øjnene op for områdets frivillige ressourcer, mens de frivillige aktører har fået indblik i, hvordan de ved at søge et bredere og mere strategisk samarbejde, hvor de står sammen om at løse mere komplekse problemstillinger, har langt større indflydelse på kommunens beslutninger. - Det kræver et boost at løbe klyngerne godt i gang
Proceskonsulenten spiller en afgørende rolle for klyngernes dannelse og etablering. Ligeledes gør de frivillige, men der er brug for hjælp udefra til at
booste samarbejdet. Evalueringen viser derfor et iboende paradoks i metoden og konceptet. Det er borgerne, der udpeger indsatsområder, sætter retningen
for klyngens fremtid og leder realiseringen af målene. Men projektet kræver en konsulent til at løbe det i gang, som hele tiden sikrer fremdrift og retning på projektet.
Du kan læse mere om både pilotprojekterne, deres succes og ovenstående findings i rapporten Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger.
I løbet af den kommende tid vil der her på bloggen og på Landsbyklyngers facebookside blive fortalt om konkrete succeshistorier fra de igangværende landsbyklynger. Så følg med!
Inspiration til alle lokalsamfund
Ovenstående skal ikke bare fungere som inspiration til de 25 nye klynger, som enten er valgt, eller som vil blive det i den kommende fremtid til Kampagnen Landsbyklynger. Ovenstående skal også fungere som inspiration til alle lokalsamfund, som ønsker at skabe en positiv udvikling og fremdrift i det tværgående samarbejde med andre nærtliggende lokalsamfund.
Hvis du vil læse mere om de indtil videre 24 landsbyklynger i projektet her.
