Landsbyklynger betyder ikke bare, at landområder står stærkere og kan skabe udvikling, som den enkelte landsby ikke kunne klare alene. De betyder også en hel del for sammenhængskraften og energien i området, mener borgmesteren, landdistriktskoordinatoren og medlem af landsbyklyngen Vestrum i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Ringkøbing-Skjern Kommune er en ud af ganske få kommuner, som huser tre – snart fire – landsbyklynger. I landets mest vidt udstrakte kommune, hvor mindst lige så mange bor i landområder som i byer, er borgmester Hans Østergaard vild med den energi, som beboerne lægger i at være med til at udvikle det sted de bor.
– Vi har så mange ildsjæle og frivillige, som brænder for at gøre deres sted til det bedste sted i verden. Kan man i klyngerne samle den energi, så er der ingen grænser, konstaterer Venstre-borgmesteren.
Initiativet skal komme nedefra
For ham er det vigtigt, at initiativet til kommunens klynger er kommet fra borgerne selv.
– Vi er Danmarks største kommune og har rigtig mange landsbyer – 40. Og vi kan ikke det hele. Vi var begyndt politisk set at tegne et kort over, hvordan landsbyerne skulle arbejde sammen i kommunen. Men det blev fra mange sider set som om, politikerne ville bestemme. Med landsbyklyngerne siger beboerne selv, at de gerne vil samarbejde, siger han.
Sammen bliver kommune og landsbyklynger stærke
Som medlem af styregruppen i landsbyklyngen VestRum har Irvin Christensen oplevet, når kommunens og klyngens interesser spiller sammen og muliggør nogle store projekter, som en landsby alene ikke kunne lykkes med. I projektet Elektrisk VestRum får klyngen i en forsøgsperiode el-biler, -cykler og en minibus, som beboerne kan leje. Projektet opstod fra en idé om at låne børnehavens minibus.
– Jeg synes, det med el-bilerne er et godt eksempel. Vi oplevede hurtigt at løbe panden mod en mur, fordi der er regler. Men kommunen fandt frem til, at der er fonde, som vi kunne søge i fællesskab. Jeg synes i høj grad, at vi er blevet hørt, siger Irvin Christensen.
Landsbyklynger skaber sammenhængskraft
For kommunens landdistriktskoordinator, Lotte Finnerup bliver kontakten med landområderne bedre via landsbyklynger.
– Jeg får et bredere overblik og har lettere ved at stikke en finger i jorden. Vi får en mere kvalificeret snak med folk i lokalområderne ved at tage fat i klyngerne, siger hun.
Både borgmesteren og landdistrikstkoordinatoren lægger dog vægt på, at de tager alle borgere alvorligt. Men landsbyklyngerne giver kommunen noget, som ellers kan være svær at stampe op af jorden.
– De er med til at give sammenhængskraft. Der er en fysisk distance mellem byerne, men distancen mentalt mellem landsbyerne bliver kortere, og det vil vi gerne støtte op om. Det er nemmere at skabe noget samarbejde, men det kræver hårdt arbejde. Det er vi nødt til at anerkende, siger landdistriktskorrdinatoren.
Ikke alle støtter landsbyklyngerne
Det giver medlem af styregruppen for VestRum, Irvin Christensen hende ret i. Ikke alle i lokalområderne bakker op om landsbyklynger, og det er hårdt arbejde at få alle med. Borgerne har i mange år været vant til at kæmpe for deres eget lille område, så det at skulle arbejde sammen og afgive noget til andre landsbyer kan være en stor kamel at sluge. Når det lykkes, er effekten dog stor, påpeger borgmesteren.
– Det betyder meget med sammenhængskraften. Selv inden for en klynge kan der være store forskelle. Men forskellene skulle helst ikke være større, end at der også er den sammenhængskraft. Det tror jeg landsbyklyngerne er med til at løfte. Der er rigtig mange værdier i det her. Det er ikke bare det praktiske. Men selvfølgelig har man mere vægt bag sine ord, når man ikke bare kommer som en lille landsby, erkender borgmester Hans Østergaard.
Landsbyklynger i Ringkøbing-Skjern Kommune:
VestRum var en del af pilotprojektet Landsbyklynger, som RealDania og DGI Lokaludvikling udviklede.
Bedst mod West og Friskvind er en del af kampagnen Landsbyklynger, som også er støttet af Lokale og Anlægsfonden, RealDania og DGI.
Derudover er en fjerde klynge af landsbyer, som har nogle års tradition for at samarbejde, ved at samle sig til en mere formaliseret landsbyklynge.
