Landsbyklyngen Bedst mod West arbejder på at vise det det liv og de muligheder, som eksisterer i klyngens landsbyer. Udviklingskonsulent Jens Øyås Møller fra Lokale og Anlægsfonden giver 5 gode råd til at få landsbylivet til at virke tiltrækkende på folk udefra.
Vi kender alle til det forfald, som kan ramme landsbyer, hvor butikken lukker, og huse står tomme. Haver med uklippede hække og postkasser, som hænger med åben låge på kun én skrue, tomme butiksvinduer og -facader med gamle rustne skilte møder dem, som kommer gennem byen.
Bedst mod West til kamp mod forfald
Men forfald kan bekæmpes. Og det har landsbyklyngen Bedst mod West sat sig for. En arbejdsgruppe, Huse med potentiale, skal sætte ind, så landsbyerne i klyngen udstråler det liv og potentiale, som de rummer, fortæller Lars Pedersen, som er medlem af gruppen.
– Der er jo masser af potentiale, og rent økonomisk skal man ikke binde sig så hårdt. I min familie er det eneste problem, at vi ikke har tid nok til alt det, vi gerne vil. Her er masser af aktiviteter. Men det er ikke det, man hører, siger han.
I min familie er det eneste problem, at vi ikke har tid nok til alt det, vi gerne vil.
Mangler en løsning
Et par i gruppen har opklaret, at banken ejede et par tomme forfaldne huse. Ideen var at spørge, om gruppen kunne få lov til at vedligeholde grunden. Husene er siden blevet solgt, så nu håber de, at der sker noget. Men ellers har gruppen ikke fundet løsningen på, hvordan man griber arbejdet an.
5 gode råd
Derfor har vi bedt Jens Øyås Møller, som er udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, om at komme med sine bud på, hvad landsbyboere kan gøre for at modvirke forfald.
Et af de store skridt er at skabe byforskønnelses-projekter og søge midler fra nedrivnings- og byfornyelsespuljer.
Men man kan også tage mindre skridt. Landsbyklyngen Bedst mod West har det perfekte udgangspunkt, idet der er masser af aktiviteter og liv. Det gælder om at finde måder at vise det for omverden. Forbipasserende, turister og potentielle huskøbere skal kunne se landsbyens liv, påpeger Jens Øyås Møller.
1. Vis landsbyens særkender
– Lad os få det frem, som sker i forvejen. Hvis man har en masse aktiviteter, kan man begynde med at se, om man ikke kan formidle dem i byrummet. Få byrummet til at understøtte det, i stedet for at proppe fritidslivet væk. For eksempel har jeg set en landsby på Sydfyn, hvor de har leget rigtig meget med kunst i byrummet, fortæller Jens Øyås Møller.
Lad os få det frem, som sker i forvejen. Få byrummet til at understøtte det, i stedet for at proppe fritidslivet væk.
2. Fyld tomme butikker med liv
Hvis en tidligere butik står tom, er det en god idé at finde frem til ejeren og gøre en indsats for at få lov til at skabe liv i butikslokalet. Nogle ejere vil gerne slippe for at lokalet står tomt. For eksempel kan fritidsaktiviteter, som en syklub eller yoga, rykke ind i stedet for at gemme aktiviteterne væk i lokaler som for eksempel skolerum, der ikke kan ses.
– Man kan undersøge, om man kan have det som et aktivitetssted, hvor det er hyggeligt at være, og stemningen får lov at drive ud på gaden, siger han.
…. stemningen får lov at drive ud på gaden.
3. Bring naturen ind i byen
Måske kan I ikke bruge hele butikken. Så sørg for, at butiksruderne oplyser om aktiviteter i og omkring landsbyen. Det er for eksempel en god idé at vise i bybilledet, hvilke rekreative muligheder, som stier, bålpladser og natur, der findes uden for landsbyen. Muligheden for at bruge naturen vil ofte være vigtig for folk, som overvejer at slå sig ned i en landsby. Det kan også ske på standere ved bygrænserne eller i bybilledet.
– Landsbyen skal være udgangspunktet for en masse aktiviteter, fastslår han.
Landsbyen skal være udgangspunktet for en masse aktiviteter.
4. Gem det grimme væk
Hvis I døjer med en forfalden husfacade, opfordrer han til at tænke kreativt. Jens Øyås Møller nævner en by, hvor beboerne hængte et kæmpebanner op på en grim gavl. Den dækkede både det grimme og reklamerede for livet i byen.
5. Ejendomsmæglerne skal kende til aktiviteter
Ifølge Jens Øyås Møller er det vigtigt for huskøbere, at der bor mennesker, som vil noget med landsbyen, og at der sker noget.
– Derfor skal man også sørge for, at ejendomsmæglerne ved, hvad der sker, siger han.
FAKTA: Få støtte til et bedre fælles mødested
Landsbyklynger over hele landet kan nu søge om støtte til at udvikle et bedre mødested i klyngen.
Kampagnen Mødestedet skal styrke de fysiske rammer om klyngernes fællesskab og fritidsliv.
Realdania og Lokale og Anlægsfonden har bevilget 50 millioner kroner til udvikling af fysiske mødesteder i landsbyklynger over hele landet.
