”Skal vi ikke bare spise sammen?” Det var Christian Søndergaard fra styregruppen, der til daglig er tømrer og formand for skolebestyrelsen på Stokkebækskolen, som kom med det forslag. Vi havde siddet på mange møder og prøvet at finde ind under huden på hinanden. Og hele tiden var der mange praktiske opgaver i klyngearbejdet, vi skulle tage os af, i stedet for at lære hinanden ORDENTLIGT at kende og finde vores fælles værdier. Flere stemte i, og der var en udbredt holdning om, at det i hvert fald skulle være en fredag aften, så vi også kunne få et glas rødvin. Sådan startede madlavningsaftenen for styregruppen i Gudmekongens land.
Hvordan faciliterer man madlavning?
At facilitere en fælles madlavningsaften og samtidig sikre, at der kommer et resultat ud i den anden ende, som gruppen kan arbejde videre med, var en rigtig spændende opgave for mig som proceskonsulent.
Styregruppen består af seks aktive borger fra Svendborg Kommunes nordøstlige hjørne. Området kalder vi for Gudmekongens land, og det består af en række landsbyer, som er nogenlunde lige store, men i udseende, befolkning og geografi er dybt forskellige.
Gudmekongens land har en god tradition for fællesspisninger. Lizette, som både er kok og initiativtager til fællesspisningerne på Hesselager skole, blev hidkaldt for at hjælpe os med en lækker menu og gode opskrifter. Lizettes opgave var at sørge for at gruppen fik produceret en forret/velkomstsnack, en hovedret og en dessert.
Mit forarbejde som konsulent bestod i at finde ud af hvad styregruppen egentlig havde brug for at tale om sådan en aften. Vi havde en ønskeliste på 1.000 ting, som vi gerne ville nå. Men hvad var det underliggende behov egentlig, og hvilke metoder skulle jeg anvende for at få det meningsfulde frem i deres samtaler.
Det der pressede sig mest på var et emne som, ”hvad er det egentlig, styregruppens opgave er”. Samtidig med det havde styregruppen et stort behov for at kunne give den samme definition af, ”hvad er landsbyklyngen Gudmekongens land” til naboer og venner. Så det var opgaven for aftenens madlavningshold.
Tre retter og tre grupper
Jeg valgte at dele styregruppen ind i tre grupper á to personer. Det er nemt at samtale med en anden, mens du skræller gulerødder eller rører i en gryde, og det er sværere at samtale med flere end én, da man så hurtigt bliver forstyrret og ikke kan huske, hvilke opgave man har fået.
Lizette havde valgt en tre-retters menu, så det passede med de tre grupper. Jeg udvalgte tre gruppeformænd, som havde ansvar for henholdsvis forret, hovedret og dessert (jeg valgte de tre personer, som havde størst indsigt i landsbyklyngeprojektet, men ikke nødvendigvis de største madlavningskundskaber – viste det sig). De øvrige tre medlemmer roterede, så de havde en times samtale ved hver ret.
Til start fik hver gruppe et spørgsmål, som de snakkede om, mens de lavede mad. De fik også en kuglepen og et stykke papir, så de kunne skrive deres refleksioner ned undervejs.
Hvad skal vi samtale om?
Første samtaleemne var: ”For mig er Gudmekongens land…”. Denne intro gav parrene mulighed for at tale om deres egen personlige historie. Flere samtaler handlede derved om, hvor deltagerne var opvokset, hvilke hobbyer de havde, og hvad de brændte for. Efter en time samlede jeg alle parrene, og jeg bad dem fremhæve de væsentlige pointer i deres samtale.
Derefter roterede styregruppemedlemmerne, og alle fik en ny makker og et nyt spørgsmål med tilbage. Igen fik de en time til at samtale, og vi samledes igen for at følge op.
Spørgsmålet til grupperne blev nu mere konkret. ”Styregruppens vigtigste opgaver er…”. I dette spørgsmål blev samtalerne meget mere fagligt betonede, og de stak af i alle mulige forskellige retninger. Det var meget spændende at observere. Da vi samlede op, bad jeg parrene om at prioritere deres valg og refleksioner. Da de ikke var tilnærmelsesvis enige eller i samme retning, så bad jeg dem om at hjerte-markere det valg, som de ville give mest energi. Derudover bad jeg dem give et bud på, hvad de ville fortælle til deres nabo, når de kom hjem. Det gav nogle ekstra gode grin og sjove bemærkninger.
Tredje gang vi samlede op på planchen, handlede det om ”Gudmekongens land om fem år…”. Her blev samtalerne om fremtiden luftet og beskrevet med få ord.
Efter tre timer havde parrene fået lavet en tre-retters menu, og dessertholdet havde oven i købet fået dækket bord på lærerværelset ved siden af. Vi havde også fyldt plancherne med konkrete forslag til styregruppens videre arbejde – og vi havde optaget det hele på film.
Imens grupperne lavede mad, udtog jeg nemlig deltagerne en af gangen til en lille filmoptagelse, hvor jeg spurgte ind til deres refleksioner om spørgsmålene.
Du kan se filmklip fra workshoppen på vores Youtubekanal
Så er der mad
Så var maden færdig! Og vi skålede alle sammen i velkomstdrinken. Mens vi spiste forretten, havde jeg lagt nogle små sedler ved hver tallerken med et spørgsmål til hver enkelt. Resten af samtalen under maden var ”fri snak”. Det var helt bevidst. Den styrede samtale i de små grupper havde nemlig udløst et naturligt behov for at få vendt stort og småt i fællesskab. Det var en rigtig hyggelig og afbalanceret samtale.
Efter en masse dejlig mad, ryddede vi sammen op, vaskede op og ordnede hele køkkenet på ½ time.
Baggrunden for samtalerne
Formålet med madlavningsaftenen opstod ud fra et behov om at lære hinanden bedre at kende. Det var svært for styregruppen at definere deres egen rolle og opgave, når de ikke engang vidste, hvem det var, de sad i gruppen sammen med. Hvilke utalte ønsker og drømme, var der i rummet? Hvilke forventninger havde de andre til det kommende arbejde?
Madlavningsaftenen tog derved udgangspunkt i et meget internt behov for mere samtale. Resultatet blev meget positivt. En bedre retning for hvad det egentlig er, styregruppen skal koncentrere sig om – og hvad den IKKE skal arbejde med. Vi fik sorteret kraftigt i hvilke opgaver, styregruppen skal påtage sig. Disse samtaler har efterfølgende gjort styregruppens medlemmer skarpere på at fortælle om projektet udadtil. Og det er nødvendigt for at komme ud over rampen.
Som proceskonsulent brugte jeg en række redskaber til at få fuld udbytte af aftenens samtaler. Først og fremmest brugte jeg spørgsmålsteknik til at åbne for samtalerne. Det gode spørgsmål er en god ramme til at åbne for nysgerrighed, mod, viden og konkret indhold. Spørgsmål bør altid være ”åbne”, hvilket vil sige, at man ikke kan svare ’ja’ eller ’nej’ til spørgsmålene, og at man skal danne sin egen mening og fortolkning.
Dernæst brugte jeg plancher og post IT. Og nej, Post IT er ikke ”so last year”, men man skal bruge dem, når det giver mening. Post It var gode til opsamling og prioritering af svar, da de kunne flyttes rundt på planchen efter behov. I den endelige prioritering brugte jeg små hjerte-klistermærker. Der hvor man satte sit hjerte ville man give projektet ekstra meget energi i fremtiden. Det blev en hjertesag!
Jeg brugte også billeder og film til at dokumentere processen. Fordelen ved at bruge disse metoder er, at du kan følge op på konkrete sætninger, ordvalg og bevægelser bagefter. Du husker bedre, når du ser et billede eller et filmklip.
At lave mad sammen er også en teknik i sig selv. At løse en konkret opgave sammen, hvor man får mulighed for at tale frit, kan være meget befriende. Når vi sidder i et mødelokale rundt om et bord, så blokere vi for kreativitet, nytænkning og fremdrift. Op og stå – ud og gå – bevæg kroppen.
Mad og fremtiden
Styregruppen er lige nu i gang med at finpudse rapporten med besvarelser fra borgerundersøgelsen i efteråret 2017. Vi kan tydeligt mærke, at gruppen er blevet mere ”hel”. Vi har mod til at sige vores mening, og vi kender nu hinanden så godt, at vi nemmere kan parkere small talk og tale om emnet.
Med tiden bliver vi nok også mere effektive – men det kan være at det kræver en yderligere tre-retters menu med tilhørende god rødvin og gode spørgsmål.
Styregruppen i Gudmekongens landbestår af:
Christian Søndergaard
Jens Peter Jacobsen
Pia Skovshoved
Anita Junge Nielsen
Mogens Stampe
Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen
Om proceskonsulent Kristine Karlshøj
Lederrådgivning, facilitering og procesdesign er nøgleordene for konsulentvirksomheden Kristine Karlshøj.
Kristine Karlshøj arbejder primært med personaleudvikling og borgerinddragende processer i både offentlige og private virksomheder. Kristine er kendt for at skabe gode rum til samtale og er selv igangsætter af mange borgerprojekter. Der ud over underviser hun i facilitering og ledelse på diplomniveau.