Hvad har idrætsforeninger og kirker tilfælles med hinanden? Hvad kan de lære af hinanden? Og hvad kan de give til hinanden?
Disse spørgsmål forsøger Lise Grønbæk, konsulent i DGI Lokaludvikling og medarbejder på Sekretariat for landsbyklynger, i artiklen “Fællesskaber gør en forskel” at give svar på. Artiklen er bragt i bladet Kirken i dag, som er udgivet i december 2017 med et særligt fokus på Kirken på landet.
I artiklen skriver Lise Grønbæk bl.a.:
“Mens skolen lukker, og købmanden drejer nøglen om, oplever mange landsbyer, at kun kirken og idrætsforeningen står tilbage. De to kan virke meget forskellige, men samtidigt har de flere ting til fælles. Kirken og foreningslivet har overordnet to forskellige mål. Kirken skal forkynde det kristne budskab, og DGI’s folkeoplysende foreninger skal danne befolkningen til at være fysiske aktive i fællesskaber. Men bag det gemmer der sig en målsætning, som begge aktører deler. Både kirken og DGI er folkeligt set kulturbærende og ønsker begge at skabe rammerne for et inkluderende fællesskab. Både hallen, fodboldbanerne og kirken er synlige i landsbyerne som et fysisk rum og fællesskab. Begge institutioner er vigtige ressourcer, og derfor både kan og bør begge også være med til at løfte lokalområdet.”
Foruden ovenstående fortælle Lise Grønbæk bl.a. i artiklen om, hvordan to af de store kulturelle institutioner i Danmark, kirken og idrætsforeningerne, kan have en vigtig rolle at spille i landsbyklyngerne rundt om i landet. Særligt hvis de arbejder sammen imod det samme mål.
Du kan læse hele artiklen i linket herunder: