Indlæg modtaget fra Jørgen Ørgaard
Landsbyerne vil i fremtiden blive set i et klyngeperspektiv, hvor faciliteter og fysiske sammenhænge skal udvikles som helhed i klyngen. Reelt betyder det, at landsbyer og lokalområder skal arbejde sammen om at gøre lokalområderne stærke i et større geografisk område frem for i den enkelte landsby.
For et par år tilbage stod der ikke noget om udviklingen hos os i kommunens strategipapirer, men det gør der nu. Landsbyklyngen Mols i Udvikling har sat sig aftryk på det kommunale budget, er at finde i den kommunale visions- og udviklings strategi samt i den kommende planstrategi og kommuneplanrevision. Der er fokus på Landsbyklynger, både fra politikere og fra befolkningen, og i det hele taget på samarbejdet mellem borgere, civilsamfund og kommune.
I mange landsbysammenhænge vokser antallet af ildsjæle, der vil deres lokalsamfund under devisen: ”Her vil vi leve og ikke blot bo”. Heldigvis er kommunalpolitikerne ved at få øje på de aktive landsbysamfund, og der holdes mange møder om det gode liv rundt omkring i Danmark. Det er mit helt klare indtryk efter at have været inviteret til at fortælle om Mols i Udvikling op mod godt og vel en snes gange rundt i Danmark inden for de sidste par år.
Projekt Mols i Udvikling er vokset til en stærk selvstændig projektorganisation – forankret i Borgerforeningen, der er Distriktsråd – med mange projektgrupper, stort initiativ og virkelyst, baseret på borgernes behov og lyst til at deltage i udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols og Helgenæs, så området bliver attraktivt at bo i, besøge og flytte til. Vi tror på, at et aktivt lokalsamfund består af glade borgere med en velfungerende hverdag og et godt fritidsliv.
”Foreningslivet skaber vigtige fællesskaber. Frivilligt engagement bidrager til den enkeltes livskvalitet og styrker sammenhængs kraften i det danske samfund. Foreningslivet binder os sammen på tværs af aldersgrupper og økonomiske ståsteder”. Sådan står der i det seneste regerings grundlag. En stor del af befolkningen har netop valgt ”Foreningsliv og frivillighed” ind i Danmarks kanonen som én ud af ti samfundsværdier, der kendetegner det danske samfund.
Imidlertid er foreningslivet under forandring. Paradoksalt nok vil mange gerne gøre et frivilligt stykke arbejde i en afgrænset periode, ja gerne et projekt af en eller anden karakter. Men sidde i en bestyrelse, være formand eller kasserer? Nej tak, det har mindre interesse!
I Projekt Mols i Udvikling engageres flere end 250 frivillige i 24 projektgrupper under mottoet: Har du en god idé, så saml lidt flere i en projektgruppe og fuldfør projektet. Hvis ingen gør noget her, så dør idéen. Det er bare ærgerligt.
Tidligere henvendte man sig til, og bad bestyrelsen for Borgerforeningen tage sig af et problem eller en opgave, hvorved bestyrelsen alene sad med alle udfordringer og havde alle aber på skuldrene. Ved at ændre vedtægter og åbne op for projektstrukturen i forenings arbejdet fordeles opgaver og ansvar på en langt bedre måde – samtidig med, at betydeligt flere energier og ressourcer sættes i spil.
De nye vedtægter, som inddrager projektarbejdsformen og forankrer Projekt Mols i Udvikling kan ses på:
Lad det blot begynde i KAOS! Senere behov for både vedtægter, NEM konto og CVR-nummer fremmer respekt og forståelse hos anarkister for det nødvendige og ligeså uegennyttige arbejde som finder sted i de etablerede strukturer. Lad dog kræfterne forenes, når målet er det samme!
