Det næste halvandet år skal jeg, Simone Foss Brink fra firmaet Hele Landet – sociale arkitekter, sidde bag roret, som proceskonsulent på det netop igangsatte klyngesamarbejde mellem Sorring og Voel i Silkeborg Kommune.
Landsbyklynger som laboratorium
Udfordringerne kendes over hele landet, hvor mange landsbyer, som følge af den generelle udvikling i samfundet, har mistet både handel og institutioner til de større byer. Landsbysamfundene står i dag med funktionsmæssige og identitetsmæssige udfordringer, som gør, at de må redefinere sig selv. Det handler ikke kun om byforskønnelse i form af fysiske indgreb, men i høj grad om, hvordan man skaber en ny selvforståelse i landsbyerne og gør dem attraktive at bosætte sig i – også i fremtiden.
Vi ser en masse nye indsatser landet over, hvor det et tage ansvar lokalt vinder større indpas. Flere er aktivt deltagende i de lokalsamfund, hvor de bor, og i de sammenhænge hvor de færdes. Men vi kan blive endnu bedre til det og heldigvis er landsbyklyngekampagnen et godt laboratorium til at eksperimentere og finde fælles fodslag.
Drop ’plejer’
Som fagfolk i felten oplever vi mange steder, at ’plejer’ og ’dem og os’ kulturen bremser den gode udvikling og får nogle byer til at stå stille. Hvis vi skal lykkes med at styrke fællesskabet og højne kvaliteterne på tværs af byskilte, skal vi gøre vores lokalmiljøer langt mere tilgængelige og rummelige. Vi skal fjerne den mentale kløft mellem ’dem og os’, ’det offentlige og det private’ og interessere os for vores forskellige sindelag og levevis. Vi skal hylde mulighederne frem for at lade os begrænse af et ’plejer’, der forsøger at udrydde dem. Vi skal hoppe i samarbejdstøjet og udnytte hinandens styrker og steder til gavn for begge parter. Måske mangler området identitet, borgerne kendskab til hinanden og gaderne liv. Hvem ved? Vigtigst er, at vi sammen får undersøgt potentialerne, og ikke mindst barriererne for hvordan, der kan komme liv ud af det daglige levede liv. Herigennem kan vi høste de idéer og tiltag, der i fremtiden skal sikre en attraktiv udvikling og skabe samarbejde på tværs.
Yderligere skal vi turde satse på det langsigtede, da klyngesamarbejdet potentielt kan imødekomme fremtidige udfordringer ved at gøre landsbyerne mere robuste som et samlet korps.
En fælles indsats
I et sådant udviklingsprojekt som klyngesamarbejdet er, vil der ofte være mange aktører. Nogle er borgere og frivillige, nogle erhvervsdrivende, institutioner, forskellige forvaltninger i kommunen, boligorganisationer, foreninger og interessegrupperinger m.fl. For at klyngesamarbejdet har sin gang på jorden, er det derfor vigtigt at finde ud af, hvilken grund de hver især kunne have for at deltage i projektet. Det er altså ikke kun lokalrådene og de sædvanlige ildsjæle, der skal løfte udviklingen – det skal en fælles indsats, hvor alle spiller ind på det niveau, som giver mening for alle parter.
Brugsen kan sponsorere forsyninger til arbejdsdagene, kommunen kan støtte med sparring og udviklingsmidler, håndværkerne kan bidrage med tid og viden til at renovere byrum eller legepladsen. Skolelederne kan tænke skolerne sammen i en alliance strategi, og inddrage lokalområdet og naturen i deres undervisning, og de unge kan med fordel oprette et ungeråd, som sikrer attraktive tilbud for dem i området. Akademikerne kan sammen organisere en fælles kommunikativ indsats for at sprede de gode historier, og strikkeklubben kan komme med nye dekorationer til fælleshusene og invitere børnehavebørnene til fællessang. En sådan samarbejdsøvelse skaber forankring og et tilhørsforhold, der giver fællesskabet nyt liv og nye dimensioner, som er afgørende for om en klynge lykkes eller ej.
Foreningslivet, aktørerne og borgerne er de lokale eksperter og omdrejningspunktet i projektet. Deres oplevelser, erfaringer og viden er helt afgørende at få med, hvis man vil udvikle og definere nye funktioner, aktiviteter og organiseringsformer for klyngen. Derfor skal ønsket om forandring også komme nedefra, og det skal være forankret hos en bred vifte af lokale aktører.
For at opbygge og bevare momentum, gejst og ikke mindst troen på projektet, er det derfor vigtigt at være opmærksom på at tingene ikke kun bliver ved snakken og ender i rapporter. De lokale skal stå tilbage med succesrige oplevelser, værktøjer til det videre arbejde og en revitaliseret følelse af samhørighed, hvor både nye samarbejder og mulighedsrum baner vejen for en fortsat udvikling.
Jeg glæder mig til at kunne bidrage med mine erfaringer og viden – så Sorring Voel Landsbyklynge kan gøre en forskel for sig selv og hinanden, og jeg tør godt love, at det bliver et spændende forløb både at deltage og følge med i.
Følg med i klyngens arbejde og fremgang på facebooksiden; @Sorring Voel Landsbyklynge.
Simone Foss Brink
simone@helelandet.dk
28921202
Fakta om Hele Landet – sociale arkitekter
I arkitektfirmaet Hele Landet arbejder vi med udvikling af lokalmiljøer på både et fysisk, organisatorisk og socialt plan. Det er vores mission at genskabe kvaliteten i vores lokalsamfund små som store og arbejde målrettet på at skabe social balance og sammenhængskraft. Derfor handler vores virksomhed om (at) hele landet.
Vores tilgang og teoretiske udgangspunkt er socialkonstruktivistisk. Det betyder at vi arbejder med den oplevede virkelighed, og med den mening vi skaber sammen med de involverede aktører. Vi arbejder anerkendende og med udgangspunkt i en grundig analyse af de stedbundne sociale, organisatoriske og fysiske kvaliteter.
I teamet har vi erfaringer med borgerdreven lokaludvikling, koblet med viden om de nyeste tendenser og den seneste udvikling inden for strategisk by- og landudvikling.
Med afsæt i designtænkning har vi udviklet en række metoder og teknikker, der strukturer og faciliteter samarbejdet fra start til slut.
Besøg os på www.helelandet.dk
